Hvad jeg ville ønske jeg havde vidst om "det fjerde trimester" - becoming mother

Hej med dig!

I dette blogpost vil jeg fortælle lidt om tiden efter fødslen. Hvis ikke det intereresserer dig, så kan du rulle ned i bunden og læse de postpartum guldkorn jeg ville ønske jeg havde vidst!

Om en uge er Flors og jegs fjerde trimester slut. Altså det 3 første måneder efter vores fødsel. En tid som der slet ikke er nok fokus på generelt, synes jeg.

Det er skelsættende, det er groundshaking og hele ens verden bliver vendt på hovedet efter en fødsel.

De fysiske mén og stressoplevelsen efter at have født kom virkelig bag på mig. Jeg havde virkelig meget adrenalin og kortisol i min krop. Dagen efter fødslen gik jeg 3 km hjem fra Rigshospitalet til mine forældre (hvor vi sov efter fødslen) - det føltes dejligt at få bevæget min krop. Men så dagen skulle vi tilbage på hospitalet for at få tjekket Flor for gulsot, eftersom den lå på grænsen til for højt.

Det var så hårdt at komme ud af døren, få tøj på, hente barnevognen i cykelkælderen, lyde fra trafikken, alt var en sanseeksplosion! Dagen atter igen efter skulle vi tilbage på hospitalet igen, fordi gulsottallene var ikke gået ned. På dag 3 fandt vi så ud af at vi kunne tage metroen et par stop. Dag 4 skulle vi tilbage igen - til PKU test, hvor de tester hørelse og for stofskiftesygdomme med en lille prik i hælen og tager blodet. På dag 4 var gulsot tallene stadig ikke faldet, og derfor skulle vi tilbage på dag 5! Her var de heldigvis faldet - for det var dagen forinden mælken løb til og hele natten mellem dag 4 og 5 ammede vi. (Amning sætter gang i leveren og får det gule i huden til at forsvinde). På dag 5 kom sundhedsplejersken også hjem til os (hvilket var meget fredeligt). Men shit det var hårdt at bruge de helt spæde dage på at komme ud af døren, for at få testen det gulsot!

Bare den oplevelse var faktisk alt for meget for min krop og hvad jeg kunne kapere af flere indtryk ovenpå bearbejdelsen af fødslen.

Og for at presse citronen endnu mere, så så vi faktisk min farmor og hendes mand på dag 4, og tog til Frederikssund for at se min bedstemor på dag 6.

Worst. Decision. Ever.

Fandt vi ud af...

Men i øjeblikekt tænkte vi, dem kan vi da lige få set inden vi tager hjem til Sverige!

Jeg kunne slet ikke holde fokus på at holde en samtale.

Det gjorde ondt at sidde på en stol.

Det gjorde ondt at tisse uden en bruser ved hånden.

Just dont do it...

Vi havde besluttet os for at være i København de første par dage efter fødslen, eftersom vi lige havde flyttet til Sverige og jeg havde ikke fået mit svenske personnummer endnu. For så kunne vi lige se sundhedsplejersken på dag 5 også tage hjem. Vi endte med at blive der i 2,5 uge.

Vi skulle til et ekstra check på plastikkirurgisk afdelingen, da Flor havde en underlig plet på hendes mave (alt godt). Sundhedsplejersken kom også til 2 ugers check. Så vi besluttede at blive, da vi ikke havde lyst til at tage 1,5 times offentlig transport med Flor frem og tilbage for at komme til alle de check.

Så kom min storebror også lige forbi til København (de bor i jylland), og så kan vi jo bare blive her til de kommer, så de også kan få set Flor. Så vi endte med at blive hos mine forældre i 2,5 uge, istedet for 5 dage som vi havde pakket til.

Det som er så skørt (omkring livet!) er at i øjeblikket føltes det sandt. Det føltes sandt at se mine bedsteforældre, vente til min bror kunne komme i weekenden, sandt at GÅ hjem fra hospitalet, sandt at tage til hospitalet og få tjekket gulsot osv.

Jeg var høj på adrenalin og kortisol. Jeg ønskede at dele mit lille mirakel med min familie. Men jeg var lammet i øjeblikket og kunne ikke ægte mærke mit behov.

Men nu sidder jeg i en efterfødselsreaktion, hvor jeg mærker al sorgen over ikke at ære min krops behov. Mit behov for at være hjemme. I sengen. Hud mod hud. Spise alle måltider i sengen. Ikke tænke på at se ænstændig ud. Eller have tøj på. Det var det jeg havde brug for.

Hvis jeg skal have flere børn bliver det med min ny tilkommende visdom.

Stay the fuck at home.

Måske future me tænker "det kan vi da godt lige klare Josefa" (fire person much ... ).

Nej.

Stay the fuck at home.

Det er den største gave du kan give din krop efter at have løbet 10 km fra en sabeltiger.

Det er den største gave du kan give dig selv til at lære din nye baby at kende.

Den største gave til at få ro til at amning til at fungere.

Den største gave til at heale dit underliv at du ikke behøver at tage mere end din efterfødselsble på, og din ammebh med ammeindlæg!

Det har fået mig til at tænke over, hvilken visdom jeg ønskede jeg selv havde vidst:

- Alle kan se din baby senere. At vente 5 dage, 2 uger eller 4 uger gør ingen skade på din familie. Selvom du ønsker at dele dit livsværk med dem, så det alle andre end babys behov.

- Hvis du gerne vil få besøg, så lad folk komme hjem til dig - MED MAD. Say it laud and clear. Og vand kan du selv hente i køkkenet!

- Lad være med at tving dig selv op på en stol og rundt om et bord for at spise et socialt måltid.

- Lær at bruge en strækvikle!!!! Det har reddet Maxis og jegs "sanity"! De dage hvor verden er stor for baby, så er det KUN den som har kunne berolige hende. Følg slyngejordmoder, barselsfys, minfamilievejleder etc. på instagram for at lære det, eller tag til en slyngeworkshop! Det er guld værd.

- Køb en strækvikle fra ny! Jeg købte en brugt og der er ikke så meget stræk tilbage i den.

- Køb natkjoler og kimonos til at have på. Blødt, behageligt, nemt at amme i, samtidigt med det styrker følelsen af ikke at ligne udskidt æblegrød.

- Hav MINDST 4 amme bh'er. Fordi mælken flyder ALLE VEGNE, og det rart at have en ren, som ikke er drivvåd.

- Køb bleer i matas istedet for efterfødselsbind. Dem brugte jeg både på hospitalet og derhjemme den første uge. Så slipper man for et bind der skøjter rundt.

- Når du skal tisse, så gør dit underliv vådt med en bruser FØRST og dernæst tis, imens vandet løber. Så gør det ikke særlig ondt i syningerne.

- Jeg sover med 2 stofbleer og 2 små håndklæder tæt p åmig. Så ligger jeg et håndklæde under brystet, og en stofble på det andet bryst, når vi ammer og samsover. Så kan jeg sove uden ammebh - jeg kan ikke holde ud når jeg skal sove i noget som strammer.

- Måske får jeg hug for denne mening, men jeg mener det. STOL PÅ DIG SELV. Det er så nemt at falde i en lomme af at stole følge på sundhedsystemet anbefalinger, på trods at at der er noget indeni en som siger nej. Hvis du ikke har lyst til at få baby vejet og målet efter fødslen, så behøves det ikke (at du skal ligge baby fra dig), k-vitamin indsprøjtning, besøg af sundhedsplejersken, PKU-test osv. osv. Det er dit valg. Læs op på det, rådfør dig, mærk derefter ind, også gør hvad i som forældre stoler på er det bedste for jeres barn og familie.

- Inviter LEG ind til fødslen! Hvis jeg skal føde igen, så vil jeg invitere en tæt veninde med, som kan stå for at være DJ og minde mig om at danse og grine igennem smerten!

- Forbered dig ligeså meget på fjerde trimester som på fødslen. Fyld fryseren op med lasagner og spinatærter. Det gjorde vi, og det har været fantastisk. Tag til frisøren lige inden. Tag til en vikleworkshop. Tag til en fodterapeut. Tag et online ammekursus. Køb en vandflaske du kan åbne med en hånd!

- Anse dig selv som gravid i det fjerde trimester. Din krop er stadig sårbar. Den har stadig brug for meget omsorg. Forsæt med at spis det du har lyst til - ligesom du var gravid, og ikke have nogen "mad-skam". Vi tror at vi skal have vores før-fødsels-krop tilbage efter 6 uger, og det kan tvinge os til at tænke at nu skal vi "stramme op" på hvad vi spiser. Verdens dårligste tidspunkt at gå på slankekur seriøst!

- Hvis jeg skal have flere børn, så vil jeg så vidt det er muligt tage på retreats under graviditeten. Et sted hvor jeg bliver fyldt på med kvindefællesskab og et space hvor jeg kan blive støttet i alle de processer, som kommer op når man bliver gravid.

- Forbered dig på at din baby kun vil være i dig og partners arme de første to måneder. Nat og dag. Amme, falde i søvn i favn, vågne, skifte ble, amme igen. De fleste nyfødte vil slet ikke ligges ned eller ligges væk fra din krop!

- Du vil muligvis komme i en sorgprocess efter fødslen, over at have mistet dit "gamle" liv og overfloden af tid og frihed. Det er helt normalt. Jeg har oplevet stor jauloxi på min partner, over at han har "friheden" til at tage et langt bad, gå på toiletten så længe han vil eller fordybe sig i noget, uden at blive forstyrret.

Jeg håber at min egen erfarring kan støtte dig på nogen måde <3

Jeg drømmer om en verden hvor vi har en meget mere åben snak omkring efterfødselstiden, da jeg virkelig føler at vi mangler en åben debat om det sure og det søde omrking at træde ind i forældreskabet. Lad os snakke mere om fødsler. Lad os snakke mere om hvordan vi kan støtte gravide og nybagte forældre i en sårbar tid. Lad visdomen fra mødrene, fædrene og bedsteforældre cirkulere i vores netværk, fordi den indeholder så meget power. Når nogen i dit netværk har født, så husk også at spørge ind til mor, er hun mon okay efter en sådan voldsom oplevelse af smerte?

Og hvis du har nogle nye forældre i dit netværk, så vid at din støtte og kærlighed er guld. Sving støvsugeren, kom forbi med en æbletærte eller en pose med madvarer fra netto!