Flors (og min!) fødselsberetning

Det var 3 lange nætter før Flor gjorde sin ankomst uden for livmoderen...

Den første ve ankom nemlig, da Maxi og jeg var taget på hyggebesøg og overnatning hos mine to veninder i København. Vi skulle føde på rigshospitalet, jeg var gået et par dage over min terminsdato og vi var lidt nervøse for at tage øresundstoget i corona lockdown, når fødslen ville starte.

Derfor besluttede vi at tage mod København for at være tættere på Rigshospitalet og få at få hovedet på andre tanker end HVORNÅR GØR FØDSLEN IGAAAAANG!

Så der jeg lå jeg i min venindes seng, da veerne så småt begyndte at starte. Trække vejret iiind, op op op ad bjerget og giiiv slip... Men mere action skete der ikke, udover 10 toiletbesøg.

Næste dag holdte jeg cacao-ceremoni-hygge med mine veninder, Maxi og jeg spiste aftensmad med mine forældre og vi gik en laaang tur om aften. Hvor jeg både købte en McFlurry OG en milkshake hos MacDonalds, heh...

Samme skete så igen om natten. Flere veer. Faldt i søvn imellem hver ve. Da jeg vågnede havde jeg det bare underligt. Ingen rigtig søvn i to dage. Ingen regelmæssighed og svært ved at slappe ægte af.

Veerne forsatte dog med lav intensitet. Om dagen lå jeg i badekarret i flere timer. Maxi sad ved siden af og underholde mig. De blev værre og værre. Jeg kunne ikke snakke imens, men kun fokusere på at trække vejret. Vi tog tid imellem veerne, og de begyndte at melde sig regelmæssige! Juhuuu glæde!

Så derfor ringende vi til Rigshospitalet. Jordmoderen sagde de ikke var regelmæssige nok. Hmmpfh øv og bøv nederlag! Desuden sagde hun også til mig "Det lyder som om du er meget oppe i dit hoved, prøv at komme mere ned i kroppen!". Nooo dont say that. Her er jeg - i badekar, gåture, ser veninder, spiser macdonalds etc etc etc! Det triggede mig ret meget - når man er maxed out udmattet og ikke har fokuseret på andet!

Jeg prøvede at danse, hoppe på bold, ligge i ske. Og det blev værre og værre. Til sidst kunne jeg ikke holde det ud! Jeg mistede vemestringen, og ringede ind i igen - 4 timer senere. De sagde det var ok at vi kom ind nu.

Da vi sad i taxaen forsejlede jeg med universet, og ligemeget hvor åbent jeg var, så BLEV JEG PÅ HOSPITALET! Jeg gad satme ikke hjem igen - og det kom jeg heller ikke (først med baby!).

Da vi ankom på hospitalet blev jeg undersøgt af jordmoder og hendes studerende. Jeg var KUN 2 cm åben.. Bæ og bu og meh! (Man skal være 10 cm åben for at føde, og ca. 5 cm for at blive taget imod normalt).

Jordmoder Annette spurgte ind til veerne, og synes det var en lang omgang jeg har været igennem. Hun tilbød mig derfor et morfinshot i ballen, så jeg kunne slappe af og det blev et JA TAK fra mig - I need a break! Her er kl omkring 17 dagen inden.

Maxi og jeg blev så tilbudt et værelse, jeg fik morfin og kunne endelig slappe af. Jeg fik sovet lidt, spist lidt mad fra 7-11, ligget i ske... Da morfinen begyndte at aftage blev det tilgengæld max nedern. Jeg begyndte at ryste, så voldsomt at M måtte sætte sig oven på mine ben, fordi det simpelthen var så ubehageligt og ustyrligt!

Jeg fik varmepuder til at ligger på maven og lænden.

Nu er det blevet morgen.

Stadig kun 2 cm.................

Jordmoder på morgenhold sagde lad os give dig lidt morgenmad og lidt mere tid.

Et par timer efter...

Stadig kun 2 cm....

Okay - nu må jeg gøre noget andet. Jeg stillede mig ud under bruseren og bevægede mig i 8-taller med mine hofter. Det gjorde SÅ ondt.

Da jeg kom ud var klokken omkring 10-11 stykker og jeg var 3-4 cm åben! WEHU og jordmoder sagde lad os få dig op på fødeklinikken!

The magic trick var bevægelse! *skriver det bare øret til muligvis næste gang*

Fødeklinikken er Rigshospitalets super lækre nyrenoverede fødestuer med stort badekar, lyskæder, elektriske stearinlys og ingen smertestillende udover lattergas.

Vi satte musik på, aromaterapi (frankincense, myrrh og appelsin) og lagde krystaller frem.

De næste par timer foregik i badekar og stående dansende i 8-taller, imens jeg holdt mig om Maxi. Det hjalp utrolig meget at han hjalp mig med at trække vejret under veerne.

Jordmoder lagde akupunktur og trykkede de mest magiske steder med hendes meget healende hænder, som gjorde veerne mindre intense.

Da klokken var omkring 14 foreslog hun at jeg lagde mig ned. Jeg prøvede at trække vejret så godt så muligt igennem det, men det var godt nok slemt at være passiv!

Omkring kl 15.30 tjekker hun mig, og jeg var KUN 6 cm åben!

Jeg var knust! Jeg kunne ikke mere. På nul komma to blev vi meget enige om at overføre mig til en fødestue, hvor de kunne ligge en epidural! Det her naturlig fødsel er ikke for sjov og jeg har mistet modet!

Maxi pakkede hurtigt alle tingene sammen, og derefter dansede vi i 8 taller, imens jeg græd og trak vejret - men nu med dyyyb presselyd på veerne!

I det hun går ud af stuen for at snakke med det nye jordmoder team om hvad der skulle ske med mig tog det fart.

Jeg kunne ikke lade vær! Det føltes som om jeg bare skulle skubbe med!

Den nye jordmoder kommer ind på stuen - den samme fra dagen før, som tilbød mig morfin - Jordmoder Annette var tilbage! "Skal vi ikke liiiiige tjekke dig igen med de lyde du laver!". (Og stakkels dig at i stadig er her!)

Her var klokken omkring 16 - du sku 9 cm åben Josefa!!!! Også gjorde hun et eller andet med sin hånd, som jeg slet ikke kunne mærke - og boom "du er 10 cm åben - nu må du godt presse med fuld skrue!".

FUCK YEEEEES! Det var det bedste! Endelig at kunne få lov til at kanalisere al den stagnation og "breathing through" UD! "*Arghisdfjh?=(%&!(!)¤/!"

Så - vi kom ikke videre fra fødeklinikken ned til fødegangen, som du kan regne ud.

Jeg lå både på siden, stod op og var på alle fire i pressefasen. Jeg havde troet jeg gerne ville føde i vand, men i situationen havde jeg slet ikke lyst.

Jordmoder komplimenterende mig - du er satme en af de stærkeste kvinder jeg nogensinde har mødt!

Jeg var fierceless. Den baby skulle bare ud. Jeg skubbede ALT, ALT, ALT hvad jeg kunne. Jeg gav den MAX gas med min stemme også. Halvvejs igennem bad Jordmoder mig op at holde lyden inde, for at bruge lyden til at skubbe energien nedad - det fungerede også fint! (Men måske var hun bare træt af at høre mig brøle haha).

I liggende stillende kom Flor ud - kl. 16.37 og op på min mave. Total våd, glat og slimet! Med den smukkeste harmoniske hovedform, sund og rask.

Det første jeg sagde var "Hej skat" <3 <3 <3 "Jeg elsker dig" <3 <3 <3

Og på sådan cirka 3 sekunder havde jeg glemt alt om hvor smertefuldt det havde været. At føde? Nemt!

Jeg sagde nej til k-vitamin shot til Flor og det synes jordmoder var helt fint.

Moderkagen fik jeg med hjem i en spand! Den skal plantes nede i sommerhuset på et tidspunkt. Indtil da ligger den hjemme i min forældres fryser, nej... det ikke en mørbrad!

Jeg havde de to bedste jordmødre, og jeg kan virkelig anbefale Rigshospitalets fødeklinik.

Vi var på stuen i mange timer. Måske sådan 5-6 timer. Vi fik brød med syltetøj og varm kakao. Hvilket var tiltrængt! Min stemme var ligeså slidt som efter en druktur og koncert aften! Sidst jeg havde spist var 3 bidder toast til morgenmad. Den tidligere jordmoder anbefalede mig kun at drikke saftevand og juice igennem hele dagen.

Vi lå bare i sengen med Flor. Maxi ringede og facetimede med sin familie i Chile og viste hende frem. Jeg spiste chips!

Pga. corona måtte vi desværre ikke få besøg.

Da Flor ikke kunne gribe fat om brystet kom vi over på barselsafsnittet for en nat. Heldigvis var den anden seng tom på delestuen, så Maxi kunne sove et par timer i den. Pga. corona var fædrerummet lukket, men der var intet krav til hvornår Maxi skulle tage hjem.

Jeg var sulten som en ørn, og spurgte personalet om der var noget mad jeg kunne få - helst noget med kød! Jeg fik en tallerken med sovs, kartofler og kød - virkelig, virkelig aligned og tiltrængt.

Jeg var HØJ på energi. Børstede tænder, vaskede mig og rensede mit ansigt.

Vi fik sådan en babyseng til Flor, men det føles HELT forkert at have hende liggende væk fra min krop! Efter 9 måneder indeni mig... Derfor lagde jeg hende ved siden af mig og lagde nogle puder op af sengegavlen. Så fik vi sovet et par timer.

Næste dag kom der hjælp fra personalet til at få amning etableret, og hun fik grebet fat om brystet.

Og sådan kom Flor Maria Sofia Espinoza til, og jeg blev født som mor <3

Jeg slap med et par førstegradsbristninger i labia, en øm stemme og fuldstændig forslået haleben! Stemmen helede hurtigt, og efter et par dage kunne jeg sidde på en stol igen.

At føde er det vildeste jeg har prøvet i hele mit liv!

Kvinder er SÅ seje!