Går du med dine behov forrest? 1, 2, 3 Ud af codependency!

Photocredit: Shuaib Hirsi

Det sværeste i livet for alle som kommer fra familiedynamikker med codependency mønstre er at sætte sine behov forrest. I dette blogindlæg vil jeg tale ind i mit take på hvordan vi kan blive bevidste omkring hvor vi spænder ben for os selv, når vi er opvokset med codependency op til halsen.

Codependency er betegnelsen for "medafhængelighed", som opstår når man er vokset ind i en familie med misbrugsmønstre. Codependency er dynamikken, hvor man som den nære til misbrugeren danser imellem offerrollen og redderrollen. Som partner eller barn til en misbruger føler man sig som den udvalgte til at redde misbrugeren - og deraf fordi man tilsidesætter sine egne behov igen og igen, så føler man sig som også som offeret.

---

Når man er opvokset i sådan en familiedynamik ligemeget om misbrugeret er alkohol, stoffer, computerspil, ludamani osv., så vil man ofte se sig selv have følgende mønstrer:

Dig som er mærket af codependency:

- Svært ved at italesætte behov. Faktisk så gralt for nogen at man overhovedet ingen anelse har om sine behov

- Føler man svigter dem man elsker, hvis man vælger sig selv til

- Føler skam over at vælge sig selv til

- Føler grådighed over at vælge sin sandhed eller behov

- En grundfølelse af at livet er usikkert og utrygt

- Når folk udtrykker et behov eller sætter en grænser bliver du vred

- Svært ved selv at sætte grænser, tænk hvis du mister den person du sætter grænsen for

- En følelse af at have BRUG for en person eller du har BRUG for dem

Tanker som "hvem fanden er jeg egentligt?" kan sværme, fordi man har levet et liv hvor man ALTID er ovre i andre menneskers behov.

Den dybe frygt og skammen over at være et dårligt menneske fordi man vælger sig selv til, selvom det er ens største længsel at frigøre sig fra at ofre sig selv og redde den anden (..eller redde hele verden måske?)

Man kan nå til et punkt, hvor man føler at ens nærmeste/de andre i familien skylder en et bestemt adfærd/handling/følelse, fordi "nu har jeg givet så meget" for altid at "redde *misbrugerens* røv".

---

Er det dig? Kan du relatere til disse mønstre?

Så hold dit hjerte rigtig kært når du bryder ud af dem.

Det kan være noget af det mest udfordrende at bryde ud af sådan nogle mønstre, fordi SKAM og SKYLD blusser til overfladen ligeså snart vi åbner munden og udtrykker et behov.

Og du skal holde spacet for dig selv, når hele dit nervesystem går on fire, fordi du føler at du bliver hevet ved dine rødder. Det helt normalt at tænke hvad er meningen med livet, når det føles som dit livsformål at redde din partner, veninder eller forældre!

For mit vedkommende så er ironien også at når vi knivskarpe omkring at sætte grænser og udtrykke vores behov, så bliver vi meget mere harmoniske partnere, børn, forældre - fordi vi er fyldt op og næret indefra. Deraf kan vi også give meget mere - og fra det reneste sted af kærlighed. Når vi "giver" udfra codependency, så gøres det for at opnå følelsen at opretholde en følelse af at man er vigtig i verden, og at der er brug for en.

Det kan føles så ubehageligt at sætte en grænse/udtrykke et behov, fordi det ubevidste program indtil nu er at det er fuldstændigt forbudt at vælge sig selv til - deraf sådan en trigger når andre gør det "forbudte".

Hvordan kan du udtrykke dine behov idag, så dem som omgås dig kan møde dig, hvor du har behov for det?

Hvor mangler du at sætte en grænse?

Ligeså hylder jeg når min elskede omkring mig udtrykker deres behov og sætter grænser, fordi så ved jeg hvordan jeg kan støtte dem og bidrage til at give dem præcis den kærlighed de har brug for.

Så lad os udtrykke vores behov og sætter vores grænser fra det dybeste sted af selvrespekt, ansvar, integritet og kærlighed <3

---

For dybere forståelse så kan jeg virkelig anbefale Teal Swans youtube videoer: